Om os

Historien:


GO Nuts nøddeknækkeren var oprindeligt Tore's forsøg på at lave en nøddeknækker der med et minimum af kræfter ville kunne knække alle slags nødder. Den var dengang fremstillet i træ for at give et klassisk og behageligt udseende der ville passe smukt ind i ethvert hjem. Kræfterne der kræves for at knække en nød er imidlertid så store at det ikke kunne lade sig gøre at finde en konstruktion og en trætype der kunne holde. Så resultatet var knækkede knækkere i stedet for knækkede nødder.


Derfor blev Kresten kontaktet for at lave et design baseret på materialer med højere styrke der stadig kunne fremstilles med et attraktivt udseende. Valget blev aluminium da det er et smukt og stærkt materiale med flotte overflader og som kan fremstilles i utallige former. Aluminium viste sig dog også at være for svagt til at kunne holde til at knække alle slags nødder, så det endte endnu engang med uknækkede nødder og nu en bøjet knækkerarm.


Så var det tid til at kontakte Torben, der i kraft af sin erfaring og mange kontakter hjalp med at finde den optimale kombination, der består af aluminium til kroppen og et avanceret kompositmateriale med indstøbte fibre der på samme tid er stærkt og sejt. Derfor kan GO Nuts nu knække alle slags nødder med et minimalt brug af kræfter og har et funktionelt design der passer elegant ind i et moderne hjem.


GO Nuts kan bruges af alle. Men da dens konstruktion netop gør, at der næsten ikke skal bruges nogen kræfter, er den særdeles velegnet til børn og ældre der ikke er så stærke. Hvis man har ømme led sikrer GO Nuts konstruktionen, at man kan bruge tyngdekraften og udvekslingen til at knække nødderne og ikke behøver at knuge sin hånd som er typisk på andre knækkere. Samtidigt sikrer den smarte nøddeskål at skallerne ikke flyver rundt i rummet og sviner. De to små dutter på Klemmearmen dæmper slaget når nødden knækkes så den ikke larmer unødigt og den derfor også er behagelig at bruge i længere tid.



Holdning:


GO Nuts nøddeknækkeren er 100 % dansk designet, udviklet, produceret og monteret.


Nøddeknækkeren er fremstillet i en udvalgt aluminiumslegering og af kompositmaterialer, der hver især opfylder de strengeste krav. Overfladerne er behandlet, så der opnås et smukt visuelt udtryk, der holder hele produktets levetid.


Nøddeknækkeren kan bruges til alle slags nødder. Hvis en nød er så hård, på grund af alder eller sygdom, at den ikke knækker, vil nøddeknækkeren blot give efter og vende tilbage til sin oprindelige form uden at tage skade. Disse nødder bør smides bort, da de med stor sandsynlighed ikke vil kunne spises.


Kontakt os:

Kontaktinformationer:


Adresse:

Brombærbakken 7

7600 Struer


E-Mail:

mik@mikdesign.dk


Tlf:

40622022


CVR-nummer:

35659528