GO Nuts - sådan gør du!

BRUGSANVISNING:


Nøddeskålen (A) er konstrueret således, at de mindste nødder skal placeres i den høje ende, de middelstore i den midterste del og de største nødder i den dybeste ende.


Knækkearmen (C) placeres på nødden, så den står opad i en vinkel som vist i figur 1. Flyt nødden frem eller tilbage i nøddeskålen (A), indtil vinklen passer på knækkearmen (C).


Herefter trykkes klemmearmen (D) ned mod knækkearmen (C) og nødden knækkes. Klemmearmen skal helt ned og ligge vandret på nøddeskålen (A).


Herefter løftes klemmearmen (D) samt knækkearmen (C) opad og den knækkede nød kan tages ud af nøddeskålen (A).


Når der er knækket tilpas mange nødder og nøddeskålen (A) er ved at være fuld af skaller, tømmes denne. Herefter isættes den igen som før (se figur 2).


Under bunden af nøddeskålen er to stifter (X+Y), som passer ned i rammen (B). Denne anordning sikrer, at nøddeskålen (A) ikke kan isættes forkert.



ADVARSEL:


På grund af de store kræfter i nøddeknækkeren, skal man være opmærksom på ikke at have fingrene imellem nøddeskålen (A), knækkearmen (C) og klemmearmen (D).



VEDLIGEHOLD OG OPBEVARING:


Ingen af nøddeknækker-delene må komme i opvaskemaskinen, men rengøres nemt med en hårdt opvredet klud, eventuelt med en mild opvaskemiddelopløsning.

Emballagen er udført i høj kvalitet og æsken er tiltænkt til opbevaring af GO Nuts nøddeknækkeren, hvis man kun ønsker at have den fremme i perioder.



GARANTI:


Der ydes 2 års garanti på nøddeknækkerens mekaniske dele. Kosmetisk slid på overflader er ikke omfattet af garantien, da slidfladerne vil blive påvirket af de store kræfter under brug.